Indvandrerfamilier mister støtten

Lyt til artiklen

Familien har fem børn, den ene ægtefælle er syg, mens den anden har gennemgået aktivering og jobtræning, uden at det har givet et fast arbejde i hjemkommunen Hvidovre. Nu ryger halvdelen af familiens indtægt: 10.400 kroner mindre om måneden. En konsekvens af den omstridte 300-timers regel, som trådte i kraft 1. april i år.

524 familier i risikozonen
De familier, hvor begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal nu dokumentere, at de har passet et arbejde mindst 300 timer inden for de seneste to år. Ellers må familien aflevere den ene kontanthjælp tilbage til staten.

De nye regler sendte allerede efter den første måned hundreder af familier ud i en økonomisk krisesituation, viser en mail-rundspørge, som Politiken har foretaget til landets 98 kommuner. I de 45 kommuner, der har svaret, har 311 familier mistet den ene kontanthjælp per 1. maj i år. Og yderligere 524 familier risikerer at få halveret støtten i snarlig fremtid.

»Det er først og fremmest indvandrerfamilier, der bliver ramt. Vi ser, at de er nødt til at flytte sammen med andre familiemedlemmer for at få økonomien til at hænge sammen«, siger Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

»De kan ende på gaden« »Vi er især bekymrede over de indvandrerfamilier, der har mange børn og som nu skal klare det hele med en enkelt kontanthjælp. Vi frygter, de ender på gaden før eller siden«, siger Lars Lauridsen, arbejdsmarkedsdirektør i Hvidovre Kommune. Kommunen har indtil videre formået at holde antallet af ’ramte’ familier nede på fem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her