Avisannoncer. Farvestrålende pjecer med detaljerede tilbud. Og mere oplysning om muligheden for at vælge et privat selskab, når landets ældre skal have mad, gjort rent eller modtage personlig pleje. Venstre vil lempe reglerne for markedsføring, så de ældre kan blive bedre oplyst om muligheden for at skifte de offentlige hjemmeplejemuligheder ud med private selskaber. »Jeg kan sagtens forestille mig, at de private selskaber får lov til at henvende sig mere direkte til de ældre. Det kunne enten være i form af avisannoncer eller en pjece i postkassen, for erfaringerne viser, at når de ældre først er oplyst om de alternative muligheder, så vil de også gerne benytte sig af de private virksomheder«, siger Venstres socialordfører, Hans Andersen, der agter at fremsætte sit forslag i forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget på onsdag. Mulighed for aggressiv markedsføring Allerede i dag har de ældre mulighed for at vælge en privat udbyder. I forbindelse med den såkaldte visitation – der hvor den ældre bliver tildelt hjemmehjælp – skal kommunens visitator gennemgå den ældres muligheder for at modtage pleje. Det foregår ifølge Hans Andersen ved, at den ældre og visitatoren bladrer i en mappe, hvor firmaerne er præsenteret på hvert deres A4-ark, hvorefter den ældre selv foretager et valg. Men Hans Andersen ønsker altså at give de private virksomheder mulighed for en mere aggressiv markedsføring i kamp om kunderne. »Det afgørende er, at de ældre får muligheden for at træffe det rigtige valg. Og det gør de jo kun, hvis de får mest mulig oplysning om mulighederne«, siger Hans Andersen, der håber, at forslaget kan blive en del af regeringens stort anlagte kvalitetsreform, som skal højne niveauet i den offentlige service. Glad for nuværende ordning I Dansk Folkeparti er socialordfører Pia Kristensen glad for den nuværende frit valgs-ordning, ligesom hun mener, at den frie konkurrence på mad, personlig pleje og rengøring er med til at højne serviceniveauet for de ældre. Alligevel vil hun hverken sige for eller i mod til forslaget om øget annoncering. »I mine øjne er forslaget kun en parentes i det store billede, for jeg mener, der er nogle helt andre problemstillinger at tage fat i. Først og fremmest skal vi sikre, at personalet får bedre arbejdsvilkår, bedre løn, og at der bliver mere tid til den ældre«, siger Pia Kristensen. Hos socialdemokraterne siger socialordfører Mette Frederiksen, at forslaget er en dårlig idé. Hun mener, at regeringen i stedet bør sikre en kvalitet i hjemmeplejen, som gør det frie valg overflødigt. »Når du når dertil, hvor du har brug for pleje og omsorg, så er det vigtigste, at du får en ordentlig pleje, og at du kan stole på dit velfærdssamfund. Det synes jeg egentlig, regeringen skulle fokusere på i stedet for at komme med den her slags små justeringer, som ikke fører til noget alligevel«, siger Mette Frederiksen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























