Nytårsdag blev højhusene i Rødovre evakueret, da der opstod frygt for, at husene ville kunne kollapse under stormen. Men efterfølgende analyser viste, at højhusene ikke var i fare for at styrte sammen. Nu har socialminister Eva Kjer Hansen (V) på anmodning fra boligselskabet AAB og Rødovre Kommune blåstemplet, at højhusene bliver jævnet med jorden. Det skyldes, at husene er i så dårlig stand, at en renovering ville koste 340 millioner kroner. »En så dyr renoveringsløsning er ikke hensigtsmæssig«, siger socialministeren. Genhusningen af beboerne sker fra august til december, og nedrivningen går efter planen i gang i begyndelsen af 2008.
Rødovre-højhuse rives ned
Lyt til artiklen