Det natlige skyderi med et oversavet jagtgevær i Sæby førte onsdag til, at en 36-årig mand blev varetægtsfængslet. Det skete i et lukket retsmøde, og derfor kendes hans egen forklaring om den usædvanlige sag ikke.
Manden er sigtet for drabsforsøg eller for medvirken, og fængslingen skal løbe frem til 18. juni. Ved skudepisoden i Sæbygårdsparken blev én person ramt i hånden, mens en anden blev såret af et skud i maven.



























