Den danske soldat, 20-årige Henrik Nøbbe fra Århus, der i sidste uge blev skudt og dræbt i det sydlige Irak, blev i dag begravet fra Christianskirken i det nordlige Århus.
I begravelsen deltog omkring 400, heraf omkring 50 militære repræsentanter med forsvarsminister Søren Gade (V) og chefen for Forsvarskommandoen, viceadmiral Kim Sloth Jørgensen, i spidsen. I kirken sås også byens borgmester Nicolai Wammen (S).



























