Asmaa: Kone nr. to er en elskerinde

Asmaa Abdol-Hamid, hvad er din holdning til flerkoneri? »Sådan som jeg ser flerkoneri, så er der flere årsager til, at det forekommer. Ofte er det en mangel på ligestilling mellem kvinder og mænd, hvor det er økonomisk velstillede mænd, som har mulighed for at have flere koner, der gifter sig med kvinder, som er økonomisk afhængige af manden – og som derfor er nødt til at indgå et ægteskab med manden. Derfor mener jeg, at man skal styrke ligestillingen, sådan at kvinder kan være økonomisk uafhængige og selvstændige for at komme af med flerkoneri«. Betyder det, at der er nogle tilfælde, hvor flerkoneri kan være i orden? »Ikke umiddelbart. Hvis du skal have den korte version, så synes jeg ikke umiddelbart, at det er en god idé. Altså vi har en lovgivning, der forbyder det, at det så foregår i praksis, det kan jeg ikke gøre noget ved«. Men du støtter det ikke? »Nej, det gør jeg ikke«. Du tager klart afstand fra det? »Jeg støtter ikke flerkoneri«. Og du kan ikke komme i tanker om et eneste eksempel, hvor flerkoneri er en god idé? »Ikke som udgangspunkt. Ikke lige nu her. Nej – jeg går ikke ind for flerkoneri. Det gør jeg ikke« Abdul Wahid Petersen har tidligere opfordret muslimer til at stemme på Enhedslisten, fordi du nu er opstillet til Folketinget. Hvad mener du om hans udmelding om flerkoneri? »Der vil komme rigtig mange udtryk og synspunkter. Der vil være ting, hvor vi er enige og ting, hvor vi er uenige. Men det er jo den udvikling, der skal til – nemlig at vi taler sammen om de ting, der rør sig. At man bliver enige, men også accepterer, at vi kan være uenige«. Men han går direkte mod dansk lovgivning. Skal du tale med ham om det? »Nej, overhovedet ikke. Abdul Wahid ved godt, at jeg har rigtig mange selvstændige synspunkter, og jeg følger ikke med strømmen, fordi nogen mener, at jeg skal mene noget bestemt«. Men er du glad for, at han støtter dig, når han har sådan en holdning til flerkoneri? »Helt klart – jeg er glad for al den opbakning, jeg kan få. Jeg er også glad for, at folk bakker mig op, selv om de er uenige med mig på andre punkter – så ved de jo, at de kan stole på mig som kandidat. At jeg ikke vender mig, som vinden blæser, eller fordi der er stemmer at hente i en bestemt sag. Det her er en principiel sag, hvor jeg føler, at vi skal melde klart og tydeligt ud«. Dansk Folkeparti mener, at den her melding i lighed med tørklædet er et udtryk for den fundamentalisme, der hersker i muslimske kredse. Hvad siger du til det? »Jeg synes, at DF har et problem. Altså hvis de tolker alt, hvad muslimerne siger som værende fundamentalistisk, så synes jeg, at de skal se ind i egne rækker og lytte til de ting, deres egne præster står og siger på talerstolen i Folketinget som argumentation for de forskellige lovforslag, de har. Jeg ser ikke bare fundamentalisme – det er for tyndt et ord – i Dansk Folkeparti, jeg ser ekstremisme. Og jeg vil klart advare mod udviklingen«. Så flerkoneri er ikke et religiøst symbol på samme måde som tørklædet? »Det synes jeg ikke. For mig handler det om ligestilling. Og jeg tror ikke på, at man i et normalt forhold, kan behandle den ene kone, som man kan behandle den anden. I Danmark har vi det problem, at flere gifte har elskerinder ved siden af – det mener jeg heller ikke er acceptabelt«. Men det er jo præcis Abdul Wahid Pedersens pointe – at flerkoneri er det samme som et ægteskab, hvor manden har en elskerinde? »Det synes jeg ikke. Så synes jeg hellere, at man skal prøve at styrke ligestillingen, hvor vi skal gøre noget for kvinders vilkår«. Du siger, hvad der foregår i praksis, kan jeg ikke gøre noget ved. Hvor stort er problemet i Danmark? »Der er helt sikkert nogle, der praktiserer det her. Der er mænd, som har en kone, der er registreret, og en som ikke er. Det er jo det samme, som I betegner som en elskerinde. Det er ikke ulovligt, og derfor vil jeg ikke gøre noget ved det«. Men kan man gøre noget ved det? »Spørgsmålet er, om man skal gøre noget ved det. Jeg synes, at man skal kæmpe for øget ligestilling. Gøre det sådan, at kvinder får bedre forhold, så de bliver selvstændige, får økonomisk uafhængighed og bliver socialt uafhængige. Og lad os så se, hvad der så sker – jeg tror, at det i sig selv kan føre til en bedre udvikling«.