DF: Vi er blevet klogere i Messerschmidt-sagen

Kristian Thulesen Dahl og DF har nu besluttet at stå skulder ved skulder med Morten Messerschmidt.
Kristian Thulesen Dahl og DF har nu besluttet at stå skulder ved skulder med Morten Messerschmidt.
Lyt til artiklen

Nu er der kommet klarhed over den tågede aften i Grøften. Med genindmeldelsen af Morten Messerschmidt mener Dansk Folkeparti, at der er kastet nok lys over begivenhederne den famøse aften til, at man vil kæmpe side om side imod B.T. »Han valgte at trække sig ud for at skåne partiet, og det var en rigtig beslutning. Men det er også en rigtig beslutning, at vi i dag lader ham komme tilbage og tager sagen sammen«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til politiken.dk. Morten skal ikke svæve i uvished Dermed har DF-piben fået en anden lyd. Pia Kjærsgaard kaldte, i forbindelse med hans udtrædelse, sagen for »dum og ærgerlig« og ønskede ham held og lykke med retssagen. I næste uge stævner Dansk Folkeparti dagbladet B.T. på vegne af sin genindkaldte EU-ordfører. Kristian Thulesen Dahl siger i dag: »Vi vvidste ikke på det tidspunkt, hvad der er op og ned i sagen. Nu står vi med en langt større klarhed og vurderer B.T.s beskyldninger som grundløse, og så er det ikke rimeligt at lade Morten svæve i uvished«. Tirsdag aften udsendte B.T. og Messerschmidts advokat en fælles udtalelse, som skulle bilægge striden. DF’s ledelse forholdt sig afventende, fordi B.T.s ansvarshavende chefredaktør, Arne Ullum, til TV-Avisen sagde, at »Messerschmidt hyldede Hitler i en kæmpebrandert« den aften. Forskellige fortolkninger Dermed anså partiledelsen forsoningsaftalen som brudt og ville på det tidspunkt ikke træffe en beslutning om, hvorvidt løsgængeren skulle tilbage i folden. »De seneste dages begivenheder taler deres tydelige sprog. BT erkender i forståelsen, at der ikke er belæg for at sige, at Morten hylder nazismen. Så siger man to timer senere, at han hylder Hitler. Jeg kan ikke se, hvordan B.T. på nogen måde mener at have dokumentation for, hvad de påstår«, siger Kristian Thulesen Dahl. Det er dog blevet et fortolkningsspørgsmål, om Messerschmidt hyldede Hitler eller ej den aften. I skrivelsen står der:

»B.T. var og er - som også tidligere fremført på lederplads i avisen - bekendt med, at Morten Messerschmidt er Israel og det jødiske folk meget venligt stemt, og at Morten Messerschmidt i sagens natur ikke har nogen sympati for eller ikke har haft noget ønske om at hylde nazismen«. Vil ikke forholde sig til nederlag Dansk Folkeparti er overbevist om at vinde i byretten og ønsker ikke at fortælle, hvad konsekvenserne skulle blive, hvis B.T. ender som sejrherre i farcen. »Det vil jeg ikke forholde mig til i dag, for når vi stævner et dagblad, forventer vi at vinde sagen«, siger Kristian Thulesen Dahl. Helt sikkert er det dog, at det sidste punkt i tirsdagens fælles udtalelse er gjort fælt til skamme: »Med den fælles udtalelse er alle uenigheder mellem Morten Messerschmidt og B.T. bilagt. Begge parter udtrykker tilfredshed med denne udtalelse«, sluttede udtalelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her