Aflyste afgangsprøver og nationale test, hvor hverken elever eller lærere kan få at vide, om prøverne gik godt eller skidt, har nu fået SF og De Radikale til at kalde undervisningsminister Bertel Haarder (V) i åbent samråd. Partierne vil have Bertel Haarder til at forklare, hvordan det kan ske, at folkeskolens elektroniske afgangsprøver har været præget af så mange fejl og problemer. Ministeren er også blevet bedt om at forholde sig til den kritik, der er rejst i forbindelse med de obligatoriske nationale test. Skolerne venter på testresultater Rådgivningsfirmaet Cowi og Skolestyrelsen har rod i deres behandling af testresultaterne, og endnu ved ingen, hvornår resultaterne af de nationale test bliver tilgængelige. De første test blev gennemført i begyndelsen af maj. Kontorchef i Skolestyrelsen Tine Bak har beklaget forsinkelserne, og hun forventer snart at kunne sætte dato på, hvornår testresultaterne kan sendes ud til skolerne. Socialdemokraterne og Danmarks Lærerforening har opfordret til, at de nationale test udskydes et år under forudsætning af, at de så fungerer til den tid. I mellemtiden kan de skoler, der ønsker det, bruge systemet som forsøg indtil videre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























