Folketingets næstformand måtte flere gange irettesætte medlemmerne, da Naser Khader talte i salen for første gang siden Ny Alliances fødsel. Dansk Folkeparti var mødt op med det tunge skyts, da Naser Khader deltog i en forespørgselsdebat om Israel-Palæstina.
Debatten kom derfor næsten til at handle mere om Ny Alliances politiske hensigter end om den udenrigspolitiske konflikt. Pia forvirret på et højere plan Dansk Folkeparti efterlyste svar på, hvorfor Ny Alliance ikke stiller op til torsdagens afslutningsdebat, når Naser Khader har så klar en holdning til udenrigspolitiske spørgsmål. Ja, partileder Pia Kjærsgaard kaldte sig selv »forvirret på et højere plan«, fordi partiet har givet tilsagn om skattelettelser, men ikke er parat til at forsvare politikken i afslutningsdebatten. Søren Espersen (DF) konstaterede, at Naser Khader »klistrer sig op af det røde mindretal« og går imod statsministeren, første gang han viser sig med Alliancen på skulderen. Dermed henviste han til, at Khader havde rejst forespørgselsdebatten sammen med Socialdemokraternes Mogens Lykketoft og gik imod udenrigsminister Per Stig Møllers (K) linje. På kanten af det tilladte Fra formandsstolen måtte næstformand Svend Auken (S) skride ind flere gange. »Jeg har forståelse for, at der er tale om en usædvanlig situation. Men vi bevæger os på kanten af, hvad der kan tillades under en forespørgselsdebat«, understregede han. Senere så han sig nødsaget til at læse forespørgslen op for at minde om, hvad den konkrete sag drejede sig om. »Nu bør vi altså holde os til dette tema«, formanede manden med klokken. Begge regeringspartier var ellers også på stikkerne, da de første gang kunne udfordre Khader i salen. Lars Barfoed (K) fandt det »interessant«, at Naser Khader fortsatte sin gamle alliance imod Israel på trods af Ny Alliances stiftelse. Khader lovede åbningsdebat Og Jens Hald Madsen (V) sagde, det var bekymrende, at Naser Khader førte sin første politiske debat på et område, som var så følelsesmæssigt nært knyttet til ham. Hovedpersonen forsøgte at holde sig til dagsordenen, men gav alligevel et par svar til de mange nysgerrige. Han reciterede det gamle radikale mundheld ved at påpege, at »det ikke handler om, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om«. Desuden gentog han sin pointe om, at han ikke vil deltage i afslutningsdebatten, før partiet er opstillingsberettiget og et endeligt politisk program foreligger. Til gengæld lovede han at vende stærkt tilbage i forbindelse med åbningsdebatten til efteråret.
