I afslutningsdebatten blev der talt om Ny Alliance, men ikke med Ny Alliance. Partileder Naser Khader har under stort postyr valgt at holde sig væk fra afslutningsdebatten med en argumentation om, at partiet endnu ikke er opstillingsberettiget. Snak løs om Alliancen Det blæste de andre partier på, og flere gange i debatten blev Danmarks nye parti diskuteret i salen. »Normalt er vi ikke glade for at omtale personer, der ikke er til stede, men i dette tilfælde mener jeg absolut, at det må være tilladeligt, sagde Folketingets ordstyrer og næstformand Svend Auken (S) ifølge Ritzau. Men selv om partiet var et diskussionsemne under den traditionelle afslutningsdebat, ønsker Naser Khader fortsat ikke at blande sig. Samme holdning har partifællerne Leif Mikkelsen, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen. »Når vi ikke vil deltage i afslutningsdebatten, vil vi heller ikke deltage i medierne om den. Der skal være en vis logik i det«, siger Rasmus Jønsson, kommunikationschef for Alliancen. Svarene blafrede i vinden Talen faldt blandt andet på Alliancen i skattedebatten. Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen konstaterede, at Ny Alliance i sin korte levetid havde formuleret en mere reel skattepolitik end Socialdemokraterne. SF’s formand Villy Søvndal problematiserede Alliancens ønske om både at støtte en borgerlig regering og vippe Dansk Folkeparti af indflydelsespinden. For hvordan vil Khader forholde sig til en tilbudt ministertaburet, selv om det sker med afgørende støttemandater fra DF, spurgte Søvndal ud i salen. Svaret kom ikke, og det kommer heller ikke i folketingssalen, før Ny Alliance er et rigtigt parti med en formuleret politik. Naser Khader har lovet, at partiet vil være beredt under åbningsdebatten den første torsdag i oktober.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce