Folketinget kan se frem til at blive anmeldt til Arbejdstilsynet, hvis tingets præsidium på onsdag beslutter, at politikerne fortsat må ryge på deres kontorer på Christiansborg.
Selv om de ansatte på Christiansborg - med henvisning til den ny rygelov - kræver, at politikerne skodder smøgerne, så mener Folketingets egne jurister således, at det stadig vil være muligt at ryge på de såkaldte enkeltmandskontorer.



























