Det makabre hollandske donorshow, der fredag aften annoncerede sig selv som et stort fupnummer, har sendt danskernes donorlyst på himmelflugt. Siden udsendelsen blev vist på hollandsk tv har 1476 danskere meldt sig til donorregistret. Det er 1300 flere end weekenden før, hvor ’bare’ 172 danskere lod sig registrere, oplyser det danske donorregister. Størst var donorlysten i lørdags, da fupnummeret skabte overskrifter i alverdens medier. Her modtog donorregistret 694 henvendelser – femten gange som meget som lørdagen før. Noget, der vil noget Formanden for Dansk Nyreforening, Stig Hedegaard, er begejstret. »Det er rigtig godt. Jeg ved, at der på en god dag plejer at komme cirka 75 henvendelser til donorregistret, så det her er noget, der vil noget«, siger Stig Hedegaard til politiken.dk. »Det viser, at debatten har haft en effekt i befolkningen. Det er glædeligt«. Ventelisterne er stadig lange I Danmark er 495.732 danskere meldt til donorregistret. Men behovet for donorer er stadig stort, siger Charlotte Sick Nielsen, transplantationskoordinator på Rigshospitalet. »Det er dejligt, at folk melder sig som donorer. Men ventelisterne er stadig lange, og der er stadigvæk stort behov for donorer«, siger Charlotte Sick Nielsen, transplantationskoordinator på Rigshospitalet til politiken.dk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























