De fem regioner følger nemlig ikke til fulde Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når det gælder lukning af akutberedskaber, viser en opgørelse, Jyllands-Posten har foretaget.
»Det er ærgerligt, at regionerne ikke tager skridtet fuldt ud, fordi de så heller ikke kan høste den fulde gevinst af en centralisering. Patienterne vil hurtigt finde frem til de store hospitaler med alle specialer, hvor de får den bedste kvalitet i behandlingen, og vælge de mindre steder fra. Derfor må man håbe, at bevarelsen af en række mindre steder blot er en midlertidig løsning og et skridt på vejen«, siger Jens Winther Jensen, formand for Den Almindelige Danske Lægeforening.




























