Gade garanterer hjælp til tolke

Forsvarsminister Søren Gade (V) vil ikke løfte sløret for, hvordan tolkene i Irak skal hjælpes.
Forsvarsminister Søren Gade (V) vil ikke løfte sløret for, hvordan tolkene i Irak skal hjælpes.
Lyt til artiklen

Der kommer en løsning for de irakiske tolke, inden de danske soldater tager hjem fra Irak til august. Det lover forsvarsminister Søren Gade (V), der gentager regeringens løfte om, at ingen tolke bliver ladt i stikken. »Jeg kan garantere, at vi har en løsning, inden vi tager hjem fra Irak«, siger Søren Gade. Asyl i Danmark en mulighed Lige nu sidder en arbejdsgruppe med repræsentanter fra tre ministerier for at finde ud af, hvordan Danmark skal hjælpe de tolke, som kan være i fare, fordi de har arbejdet for de danske soldater i det sydlige Irak. Mens arbejdsgruppen arbejder, vil Søren Gade ikke løfte sløret for, hvordan tolkene skal hjælpes. Men han udelukker ikke, at nogle af tolkene kan få asyl i Danmark. »Det er for tidligt at sige, hvordan løsningen ser ud. Men jeg tror ikke, at noget er udelukket«, siger Søren Gade. Arbejdsgruppen er snart klar Både de danske soldater i Irak og nogle af tolkene har givet udtryk for usikkerhed, fordi tolkene endnu ikke har hørt noget fra den danske regering om deres fremtid. Arbejdsgruppen er sammensat af embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Integrationsministeriet, og den er ifølge Søren Gade tæt på at være færdig med sit arbejde.

Derefter skal der træffes politisk beslutning om, hvad der skal ske med tolkene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her