Et sprinkleranlæg i Københavns Lufthavn i Kastrup sendte i dag en del vand ned over passagerer, der netop var ankommet og ventede ved pasboksene i lufthavnens 'Finger C'. Det tog omkring halvanden time at få slukket anlægget og tørret op.
I mellemtiden måtte en håndfuld fly med ankomst til den samme finger omdirigeres til 'Finger A', men uheldet medførte ingen forsinkelser, oplyser Københavns Lufthavne. Der var ingen umiddelbar forklaring på aktiveringen af sprinkleranlægget.



























