Konservative: DF's svenskerfrygt er ubegrundet

De Konservative deler ikke Dansk Folkepartis frygt for indvandring fra Sverige til Danmark.
De Konservative deler ikke Dansk Folkepartis frygt for indvandring fra Sverige til Danmark.
Lyt til artiklen

De konservative afviser blankt Dansk Folkepartis krav om at begrænse det nordiske samarbejde af frygt for en fremtidig masseindvandring fra Sverige.

Den frygt er helt ubegrundet, mener Per Ørum Jørgensen (K), der er konservativt medlem af Nordisk Råds danske delegation. »Vi har et kæmpe aktiv i den store mobilitet mellem de nordiske lande«, siger Per Ørum Jørgensen, der peger på, at mange danskere bor i Sverige og arbejder i Danmark. »Jeg synes, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at styrke mobiliteten, fordi vi står i en situation, hvor vi har brug for højt kvalificeret arbejdskraft, og danske virksomheder skal også have mulighed for at rekruttere arbejdskraft fra de nordiske lande uden voldsomt besvær«. »Så er de jo svenskere« Per Ørum Jørgensen mener også, at det er vigtigt at værne om det særlige nordiske fællesskab. »Og jeg vil ikke være med til at sætte skillelinjer i forhold til vores nordiske broderlande«, siger han. Men kan vi ikke få et problem med de mange indvandrere, som svenskerne lukker ind, og som meget hurtigere end her får statsborgerskab? »Det er en svensk prioritering at føre politik på den måde«. Men når de så er blevet statsborgere, kan de jo rejse til Danmark? »Ja, og så er de jo svenskere«. Så det kan du ikke se nogen problemer i? »Nej, jeg synes, at vi skal samarbejde mellem de nordiske lande. Vi skal ikke lave skel. Og jeg deler slet ikke den bekymring«. Det er svenskernes problemMen Dansk Folkeparti er jo bekymret for, at masseindvandringen kan tvinge Sverige til at sætte de sociale ydelser ned, så det bliver mere attraktivt at tage til Danmark? »Det behøver vi slet ikke at forholde os til. Det er svenskernes problem. Vi har nok at se til med at holde gang i det danske velfærdssamfund, så lad svenskerne om det«. Men integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger også, at hun holder meget nøje øje med udviklingen? »Det skal man også gøre. Hvis der opstår reelle problemer, skal vi selvfølgelig drøfte det med vores svenske venner. Men så længe problemerne ikke er der, så er der ingen grund til at mane spøgelser op alle mulige steder«, siger Per Ørum Jørgensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her