Landsstyret i Grønland vil igen åbne for salg af øl og spiritus i den nordgrønlandske by Qaanaaq. Men det vil først ske, når kommunalbestyrelsen har fremlagt en plan for, hvordan den vil tage hånd om kommunens børn og unge, oplyser Hjemmestyrets informationsafdeling. Åbningen gælder foreløbig for øl, vin og spiritus under 15 procent. Hvornår der også åbnes for salg og udskænkning af stærk spiritus, er endnu uvist. Landsstyret lukkede i begyndelsen af maj med øjeblikkelig virkning for al salg og udskænkning af alkohol i Qaanaaq.
Det skete efter beretninger fra den danske filminstruktør Karen Littauer om, at den lille by med godt 800 indbyggere nærmest sejlede i alkohol.




























