SF kræver kodeks for tolke

Lyt til artiklen

Danmark skylder ikke blot at tage hånd om sikkerheden for de irakere, som har samarbejdet med danske tropper, men også om lokale ansatte på andre danske missioner i krigshærgede lande – eksempelvis Afghanistan. Det mener SF’s formand Villy Søvndal, der derfor kræver »klare retningslinjer for mennesker, der arbejder for danske styrker i udlandet«. Regeringen har reageret alt for langsomt på irakernes situation, synes Søvndal. »Vi må sikre os imod en tilsvarende skandale i Afghanistan, og derfor vil SF kræve en samlet plan fra regeringen. Ellers kan vi imødese, at det er de danske styrker som igen skal gå i forbøn for de lokale kolleger, der muliggør arbejdet«. Lykketoft: Irak vil danne præcedens Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft er enig med Søvndal. Men han forventer, at den løsning for de irakiske tolke, som ventes i løbet af næste uge, automatisk vil komme til at danne forbillede. »Nu har regeringen udsat sig selv for så gruelig meget tåbelighed i håndteringen af Irak, at hvis vi nu får det på plads på en ordentlig måde – hvad der jo er tegn på – så tror jeg også, at det danner klar præcedens for, hvordan man skal tackle den slags andre gange«, siger han. Kan du slet ikke frygte, at det kommer til at omfatte alt for mange mennesker? »Det kan det jo teoretisk. Men jeg tror ikke, vi kommer i situationer så mange steder, der ligner det kaos, der karakteriserer Irak«. Forsker: sag kan gentage sig Tidligere torsdag sagde seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Anja Dalgaard-Nielsen, at vi nemt kan komme til at stå med en ny tolkesag i Afghanistan. Diskussionen om de irakiske tolke blussede for alvor op, da det i mandags kom frem, at en tidligere tolk for de danske styrker blev kidnappet og likvideret i december 2006. Efter Anja Dalgaard-Nielsens opfattelse er mordet på tolken bl.a. et resultat af, at Danmark ikke har samme erfaring med krig i lande som Irak og Afghanistan, som for eksempel England og USA. »Irak og Afghanistan er jo de første missioner, vi er ude i, hvor der er en række aktører, som benhårdt går efter at underminere. For danskerne har det været lidt ’learning by doing’, og måske ikke helt hurtigt nok«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her