Pædofilipanik udløser grundløse anklager

Lyt til artiklen

»Min lærer er pædofil. Han har op til flere gange spurgt mig og nogle af mine venner, om vi ville overnatte hjemme ved ham (...) Hjælp! Få ham fyret«. Sådan skriver en skoleelev på Dansk Folkepartis Ungdoms (DFU) kampagnehjemmeside melddinlaerer.dk. Og oplyser i samme indlæg både sit navn, lærerens navn, og hvilken skole han går på. På den skole i Kolding, som indlægsskriveren kommer fra, er skolelederen overrasket over beskyldningen. »Jeg bliver nødt til at forholde mig til anklagen, men kan kun sige, at det lyder meget underligt, og at det absolut ikke er noget, vi før har hørt om«, siger han.

»Voldsom ubehagelig situation«
»Enhver kan gå på nettet og skrive et indlæg, og rygterne kan hurtigt komme til at florere til højre og venstre. Det kan vi ikke leve med. For det gælder også om, at vi som skole skal sørge for, at lærerne skal kunne fungere i det her system«.

Men det er ikke hver dag, lærere oplever anklager af den kaliber, understreger konsulent ved Danmarks Lærerforening Sten Dam.

»Det er en voldsomt ubehagelig situation at blive sat i som lærer, men talmæssigt er det under en håndfuld gange årligt, at vi oplever den slags«, siger han.

Han erkender samtidig, at tendensen til at anklage en underviser for pædofili på alt for tyndt grundlag, reelt er til stede. »Man melder tingene til politiet for en sikkerheds skyld. Grunden er, at man gerne vil dække sig ind, fordi det ville være frygteligt, hvis det viste sig at være rigtigt. Men når sagerne når domstolene, bliver folk som regel frifundet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her