Ingen pension til de ansatte på landets små virksomheder

Man siger, at arbejdet på små arbejdspladser er mere alsidigt end på store. Til gengæld bliver pensionisttilværelsen sandsynligvis mere ensformig. Halvdelen af alle ansatte på arbejdspladser med fem eller færre ansatte har ingen arbejdsmarkedspension, men er i de fleste tilfælde henvist til at suge på folkepensionslabben. Hul i pensionssystemet På virksomheder med mellem 5 og 24 ansatte drejer det sig om hver femte, viser en ny opgørelse fra ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den ringe pensionsdækning for ansatte i små og mellemstore virksomheder i et land, der har masser af netop denne type firmaer, afslører endnu et hul i vores ellers så højt besungne arbejdsmarkedspensionssystem. Henvist til folkepension Her er det op til arbejdsmarkedets parter at aftale pensionsforholdene, og det fungerer fint – for dem, der er omfattet af overenskomsterne. Alle andre er som udgangspunkt henvist til en sulten tilværelse på folkepension og ATP. Og det drejer sig om mere end hver tiende af landets 1,8 millioner fuldtidsansatte. »Som udgangspunkt skal pensionsproblemet løses i overenskomstregi«, siger ATP’s analysechef, Ole Beier Sørensen. »Det ligger lidt tungt for dem udenfor. De skal rejse det som krav over for arbejdsgiveren, men det sker åbenbart ikke. Tilbage er så enten muligheden for at lovgive, eller også må de klare sig selv«. Flere får arbejdsmarkedspension Det første – lovgivning – er der ikke politisk flertal for. Det sidste – at klare sig selv – fungerer ikke i praksis. Den fattigste halvdel af befolkningen – hvor mange af dem uden arbejdsmarkedspension befinder sig – sparer i gennemsnit 650 helt utilstrækkelige kroner op om måneden. En tredjedel sparer slet ikke noget op. Mange af dem ender med at skulle leve af ren folkepension plus lidt ATP. Det kan man også godt – 60 procent af pensionisterne i dag har under 140.000 kroner om året før skat. Men det billede ændrer sig hastigt. Overlever ikke på folkepension Siden 1960’erne har flere og flere grupper fået arbejdsmarkedspensioner, og i begyndelsen af 1990’erne kom alle de store LO-grupper med. Med andre ord: Hvor det er normalt at overleve på folkepension i dag, vil der fremover kun være tale om en restgruppe. Og da fattigdom ifølge den almindelige definition er relativ – man måler sin velstand i forhold til folk omkring én og ikke i forhold til en afrikansk landsby – vil denne restgruppe til den tid fremstå som meget mere socialt forarmet, end almindelige folkepensionister gør i dag. Men hvorfor tilbyder de små firmaer ikke deres ansatte pension? Ikke alle behøver. Hvis virksomheden ikke er organiseret eller dækket af en overenskomst, er det op til virksomheden og medarbejderen at blive enige. Nærige virksomheder Nogle virksomheder er ifølge eksperterne bare nærige. Men andre orker ikke alt det administrative bøvl, der følger med. Pensionsordning eller ej svinger vildt fra branche til branche – alt efter hvilke traditioner man har for at organisere sig. Inden for landbruget har to ud af tre ingen pensionsordning. I detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen er det halvdelen, mens fire ud af fem af de ret velorganiserede håndværkere har pension. Hvorfor gør politikerne ikke noget? Venstrefløjen vil i princippet gerne, men har ikke lige fået taget sig sammen. Højrefløjen tror mere på individets ret til at vælge. Og begge fløje er bange for at lovgive på arbejdsmarkedsområdet, hvor politiske forsøg på at blande sig altid bliver mødt med ballade fra arbejdsmarkedets parter. Hjørnesten i pensionssystem På den anden side er alle i Folketinget enige om, at arbejdsmarkedspensioner udgør hjørnestenen i fremtidens pensionssystem. Og hvis politikerne valgte at løse dette problem, ville de samtidig løse et andet: »Arbejdsmarkedspensionen kan være med til, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet«, siger professor i organisation Steen Scheuer fra Roskilde Universitetscenter: »Det kan ofte gøre det lukrativt at blive et par år mere i jobbet«.