Ny Alliance tavs om EU-folkeafstemning

Lyt til artiklen

7 ud af ti danskere vil gerne til folkeafstemning om den nye EU-traktat, men de får foreløbig ingen hjælp af Ny Alliance. Selv om to af partiets stiftere, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, sidder i Europaparlamentet, og selv om Ny Alliance gjorde meget ud af Europa under præsentationen af det nye parti 7. maj, så mener partiet fortsat ikke noget om den nye EU-traktat. Vent til tirsdag Mandag hvor Ny Alliance afleverede 21.516 underskrifter i Indenrigsministeriet, som gør dem opstillingsberettiget ved næste folketingsvalg, sagde Anders Samuelsen: »Vi mødes i morgen (tirsdag, red.), hvor vi har en hel dag sammen, og der diskuterer vi blandt andet vores stilling på baggrund af det, der er lagt frem nu. Om vi på baggrund af det skal have en folkeafstemning eller ej«. Er det ikke underligt at være parlamentariker dernedefra og en EU-mand med hjerte og sjæl og så skulle holde sin bøtte i lige præcis den her tid? »Vi holder ikke bøtte overhovedet - heller om EU-spørgsmål. Jeg stemmer jo også sammen med Gitte i det daglige dernede. Men det her specifikke emne om folkeafstemning, det vil vi godt lige have sat os sammen og diskutere igennem«. Nåede det ikke tirsdag Tirsdag eftermiddag havde Ny Alliance dog fortsat ikke fået talt om traktaten og folkeafstemningen. »EU-debatten tager vi senere i aften, når vi har haft medlemsdebatten«, fortalte Anders Samuelsen, mens partiets dagsseminar stadig var i gang og undervejs også havde deltagelse af nogle af de mange nye medlemmer. Åbenbart trak det ud, for i dag var der stadig ingen holdning at hente. »Vi nåede det ikke. Der var så mange andre ting. I må væbne jer med tålmodighed«, siger Gitte Seeberg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her