Én ulykke kommer sjældent alene. Først meddeles det, at Madonna (ikke Guds moder eller hende, der blev stjålet i Oslo, men den levende iblandt os) er kommet i midtvejskrise. Derefter rammes vi af et nyt slag. Elvira Mortensen, Flauenskjold, er ikke mere, hun døde afvigte uge i en alder af 99 år. En trøst for hendes mange læsere må det være, at hun fik en smuk død, idet hun under tilberedelse af livretten til sin alderstegne søn (der aldrig kom og besøgte hende) blev kvalt i en tartelet med skinke og grønærtestuvning. Elviras mindebog Mens flagene gik på halv, ikke blot i Flauenskjold, Pandrup og Dronninglund, men foran utallige ATS-læseres hjem over det ganske land, lagde fruens velyndere, ATS-redaktørerne Gorm Vølver og Ole Rasmussen, sig ikke på den lade side, for disse unge mennesker har jo så travlt, som den afdøde ville have sagt. De producerede en mindebog, 'Elvira - forkortet af red.'. Den indeholder ikke blot de af Elvira gennem fire år indsendte kommentarer om tidens rørelser, men også en fyldig levnedsbeskrivelse af fruen fra Flauenskjold, der altid gav os noget at tænke over. Men dertil kommer mindeord og annoncer fra handlende i Pandrup, fra Homo-købmanden, Garnøglen, ja selv fra Tobakshandelen (Glæd Fatter og Mutter med Pandrup Cerutter!). Og det sidste på trods af, at Elvira Mortensen ellers overvejede at gøre tobakshandleren ansvarlig for sin mands død og kræve erstatning, da hun læste, at en ryger i USA havde fået tilkendt 26 millioner kroner efter at have røget sig halvt ihjel. Søgsmålet måtte opgives, da hendes mand, der ellers røg to cerutter om dagen, ikke led lunge- men druknedøden i Pandrup Branddam. Sønnen arver standerlamper Elvira Mortensens advokat, Thormod Larsen (med møderet for hovedretten) har udfærdiget det testamente, hvori afdøde fordeler sine jordiske ejendele. Sønnen, der aldrig kom og besøgte hende, skal blandt andet have syv standerlamper med plisserede skærme, fru Thomsen fra Garnøglen blandt andet 36 striktrøjer med hjortemotiv, der kan pilles op og sælges som garn igen. Flere andre er betænkt, således skal Homo-købmandens bud have posen med resten af de Kongen af Danmarksbolsjer, hvoraf han fik et enkelt, når han kom cyklende den lange vej med varer til fruen. Det er en meget smuk bog, ikke blot indholdsmæssigt, men også fordi den er stilfuldt indbundet i resterne af Elvira Mortensens sovekammertapet. Således siger ATS farvel til Elvira Mortensens jordiske rester, inklusive det tandsæt, som hver nat smilede til hende fra vandglasset ved siden af sengen. Plads i Ældre Sagen Men jeg synes, det er tid til yderligere eftertanke. Hvorfor, kan vi spørge, fik Elvira Mortensen aldrig, mens tid var, tilbudt en fremskudt post i Ældre Sagens ledelse? Og hvorfor fik hun aldrig i disse tider, da Gud og hvermand ellers kan komme på skærmen med deres koge-påhit aldrig tilbudt sit eget madprogram i en af de danske tv-kanaler? Selv om hun - efter Kirsten Hüttemeiers død - var den sidste, der kunne lave den gode, brune danske sovs, hvori piskeriset kunne stå oprejst uden at vakle. 23 blade husblas Heldigvis kommer mindebogen læserne til hjælp. Den indeholder nemlig også et opslag med Elvira Mortensens bedste opskrifter. Foruden den allerede nævnte stive sovs også en godt gennemstegt kalvesteg, udkogte kartofler og udkogte gulerødder samt en fløderand med 23 blade husblas og et kvart kilo sukker. Tarteletterne med skinke og solid grønærtestuvning forefindes ikke, men vi, der nærmer os Fru Elvira Mortensens alder, husker dem stadig så udmærket fra børneballerne i 1920'erne og fra husholdningsskolernes madprogram i mange tiår derefter. Sorgen over et kært menneskes bortgang kan give sig de særeste udslag, og anmelderen må desværre tilstå, at følelserne ved gennemlæsning af den smukke mindebog slog over, så hun på særdeles upassende vis var lige ved at følge Elvira i graven ved at dø af grin og (forkortet af red.)