Højesteret viste fredag ingen nåde over for to mænd, der tidligere er idømt otte års fængsel, fordi de i 2005 bankede en invalid mand til døde i Vodskov.
Højesteret stadfæstede til punkt og prikke landsrettens domme over den 19-årige Stefan Gaardboe Danielsen og den 23-årige libanesisk fødte Mohammad Jumaa - inklusiv sidstnævntes udvisningsdom.




























