En 80-årig kvinde blev fredag aften udsat for et usædvanligt groft røveri i sit hjem på Langtoftevej i Viby ved Århus, oplyser politiet. Da det ringede på døren til hendes villa, stod tre mænd bevæbnet med en kniv udenfor.
Trusler
De tvang hende ind i huset, hvor de satte hende på en sofa, og for at understrege alvoren i deres trusler jog de kniven ind i sofaen ved siden af den skræmte kvinde, ligesom de skar telefonledningen over. De fik et mindre udbytte i kontanter, og før de forsvandt tog de et billede af kvinden med besked om, at hun ikke skulle bryde sig om at melde overfaldet til politiet. Røverne beskrives som somaliske af udseende. De to af dem var omkring 20 år og ca. 180 cm højere. Den sidste var lidt yngre og mindre, slank af bygning med mørkt, kort hår. Han var iført en mørk hættetrøje med rødt tryk på brystet.




























