Hvert år bliver omkring 160-170 hårdt belastede misbrugere mødre til børn, som er svært skadede af moderens alkohol- eller stofmisbrug under graviditeten.
Tallet er et skøn, fordi der mangler statistik, understreger overlæge May Olofsson, leder af Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, der beskæftiger sig med støtte til gravide misbrugere.
Formanden for foreningen Børns Vilkår, John Aasted Halse, mener som omtalt i Politiken, at gravide misbrugere skal stilles over for et valg:
Enten skal de underkaste sig tvangsafvænning, eller også skal de have foretaget en tvangsabort. 'En afskyelig tanke'
Det forslag får en blandet modtagelse blandt politikerne på Christiansborg.
»Tvangsabort er en afskyelig tanke«, siger Tove Videbæk, formand for Folketingets Socialudvalg og medlem af Sundhedsudvalget. »Men jeg går ind for, at hvis kvinderne frivilligt melder sig til behandling, skal de skrive under på, at de kan tilbageholdes, hvis de senere ønsker at forlade behandlingen«.
Socialordfører for SF Villy Søvndal tager afstand fra tanken om tvang og frygter, at det vil få de gravide misbrugere til at holde sig helt væk fra sundhedssystemet. Den bekymring deles af Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, og heller ikke Venstre går ind for forslaget.
Overlæge May Olofsson, Familieambulatoriet, tager helt afstand fra tanken om tvangsabort.
»Det er for drastisk ud fra mange etiske aspekter«, siger hun. »Til gengæld bør det ufødte barn beskyttes ligesom det fødte barn - om nødvendigt med tvang«.
May Olofsson har i årevis været talsmand for, at de tungest belastede misbrugere skal kunne behandles med tvangsafvænning, hvis det glipper med den frivillige behandling.
Familieambulatoriet behandler hvert år omkring 200 gravide misbrugere fra hovedstadsområdet. Cirka halvdelen er hårdt belastede. 15-20 vælger selv en abort, og langt de fleste af de øvrige går frivilligt i behandling.
»Det er meget få af de gravide misbrugere, som ikke vil i behandling. Måske en eller to om året. Langt de fleste vil gerne behandles, og hovedparten formår også helt at ophøre med deres misbrug eller i hvert fald sætte forbruget så langt ned, at det ikke udgør en risiko for barnet. Jeg vil tro, at en tvangsbehandling kunne blive aktuel for højst 20 om året af dem, vi er i kontakt med«, siger May Olofsson.
Hun har flere gange været ude for, at en misbruger ligefrem selv beder om at blive tilbageholdt, når fristelsen til stoffer eller alkohol bliver for stor. Men det må Familieambulatoriet ikke efter de gældende regler.
Alkoholmisbrug er det, der giver anledning til de alvorligste skader hos barnet, og alkohol betragtes i dag som den største årsag til mental retardering hos børn. Ifølge Videncenter om Alkohol fødes der hvert år cirka 100 børn med det, der hedder føtalt alkoholsyndrom, FAS, som blandt andet indebærer hjerneskade og væksthæmning samt alvorlig risiko for hjertefejl eller andre misdannelser. Føtal alkoholeffekt, FAE, er en mildere form, men kan også medføre varige skader.
De hårde stoffer er ikke helt så farlige for fosteret, fordi de ikke giver misdannelser. Men også børn af stofmisbrugere risikerer varige skader, blandt andet i form af hjerneskade. May Olofsson skønner, at 60-70 skadede børn om året fødes af hårdt belastede stofmisbrugere. KL i tvivl
Formanden for kommunernes socialudvalg, borgmester Vagn Ry Nielsen (S), Horsens, har i første omgang støttet forslaget fra Børns Vilkår om tvangsbehandling eller tvangsabort. Fredag siger han imidlertid, at det er et »voldsomt forslag, der nok skal reflekteres noget mere over«.
»Det vil kræve en debat både i Etisk Råd og andre steder«, siger han. Risikerer man ikke at skræmme gravide misbrugere helt væk fra systemet?
»Det er en mulighed. Men vi er nødt til at gøre noget. Barnet går i den situation forud for moderen. I første omgang er det vigtigt at få gang i debatten«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























