En kvinde faldt til formiddag ned i banegraven ved Vesterport station, og al togtrafik forbi stationen blev indstillet. Det oplyser DSB.
Ifølge vagthavende ved Københavns Politis station City faldt kvinden ned fra broen over skinnerne. Hun skulle have brækket armen og være ved bevidsthed nu, oplyser vagthavende. Ifølge Ritzau har kvinden siden hændelsen oplyst, at hun selv hoppede ud over gelænderet.



























