Med den spidse ende af en lægtehammer forsøgte en 32-årig mand i aftes at aflive sin hund på en campingplads ved Stenlille.
Ifølge politiet i Slagelse kom resten af campingpladsen i oprør, da folk så, hvordan manden bankede hammeren ned i hovedet på hunden. Inden en tilkaldt patrulje kom frem, havde hundemishandleren også nået at true den mand, der ringede til politiet, med en baseballkølle.



























