Venstremanden og folketingsmedlemmet Flemming Oppfeldt skal blive bag tremmer. Onsdag blev han varetægtsfængslet i 13 dage, men Oppfeldts forsvarer Jakob Arrevad protesterede over afgørelsen og kærede den til Landsretten. Men nu har Østre Landsret stadfæstet byrettens fængsling af Flemming Oppfeldt, der er sigtet for sexovergreb mod en 13-årig dreng og for ved flere lejligheder at have forsøgt at betale unge for sex. Flemming Oppfeldt har nægtet alle anklager. Kan ødelægge efterforskningen Fængslingen af Flemming Oppfeldt blev begrundet med, at han på fri fod ville kunne ødelægge politiets efterforskning. Ifølge politiet har Oppfeldt erkendt over for politiet, at han har haft sex med den 13-årige dreng, men at han ikke mente, at der var foregået noget kriminelt. Hans forsvarer oplyser imidlertid, at Oppfeldt nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham. Flemming Oppfeldt blev anholdt tirsdag kort tid efter et enigt Folketing havde ophævet hans immunitet. Fire adresser med tilknytning til politikeren er blevet ransaget og politiet har beslaglagt computere og mail-korrespondance.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























