Danmark er lige så ringe til at forhindre kræftdødsfald som Kasakhstan.
Det er primært den danske livsstil med røg og druk kombineret med manglende forebyggelse og lange ventetider i sundhedsvæsnet, der giver Danmark international rekord i antallet af kræftdøde, skriver Berlingske Tidende efter at have sammenlignet de nyeste statistikker fra WHO, OECD og EU. Mens 167 ud af 100.000 danskere dør af kræft, er tallet i eksempelvis Sverige kun 116 og i Finland 115. Rygning er hovedsynder Danske og internationale forskere peger enstemmigt på rygning som hovedårsagen til den nedslående rekord. »Danmark er førende i kræftdødsfald, først og fremmest fordi I har et enormt problem med rygning«, siger dr. Peter Boyle, direktør for Det Internationale Kræftforskningsinstitut under WHO i Lyon i Frankrig.



























