De alvorligste kræftsygdomme skal behandles som akutte sygdomme.
Og for at fjerne forhindringerne for, at patienter med blandt andet hoved- og halskræft og lungekræft ydes en lynhurtig behandling, vil Dansk Folkeparti afsætte 300 millioner kroner på næste års finanslov. »Vi skal ikke ud med blå blink, men så snart en kræftpatient er inden for dørene for at få udredt sin sygdom, skal det betragtes som en akut behandling«, siger sundhedsordfører Birthe Skaarup.




























