V: Bedste lov om sundhed i mange år

Lyt til artiklen

Kan restauratører ikke være ligeglade med rygeloven, når Arbejdstilsynet først besøger branchen, når loven igen skal laves om? »Det tør jeg ikke sige. Arbejdstilsynet har jo til enhver tid mulighed for at komme på uanmeldt besøg, hvis de har lyst til det, ikke? Så hvis der bliver behov for det, så kan det godt ske, at de kommer alligevel«.
Hvad mener du om, at Arbejdstilsynet ikke vil bede om at se de skriftlige rygepolitikker, når de kommer på besøg?
»Det har jeg ingen kommentarer til«. Spændende hvordan det går Tror du, det vil give problemer med kreative værtshusejere, at de selv skal måle op, om serveringsarealet er under 40 kvadratmeter? »Det er meget, meget spændende, hvordan det kommer til at gå. I Irland besøgte jeg et sted, hvor der var et glaslokale med et hul i taget, og så påstod ejeren, at det var ude i det fri. Der bliver en masse spændende ting, der skal tages stilling til«. Hvorfor overhovedet have 40 kvadratmeterreglen, når den beskyldes for at være konkurrenceforvridende? »Det er helt klart konkurrenceforvridende, men det er noget, vi gør med åbne øjne. Det er ud fra et ønske om at bevare den danske værtshuskultur, hvor man kan gå hen om hjørnet og få en smøg og en bajer«. Totalforbud er uvist Hvorfor ikke indføre totalforbud nu i stedet for om tre år, så man ligestiller restauratører og sparer penge på rygerum? »Ved sidste valg gik jeg som den første borgerlige politiker ind for rygeforbud med mulighed for rygerum i valgkampen. Det har vi fået, og det er jeg stolt af, selvom det er klart, at det her bliver en overgangsfase. Men jeg kan ikke sige, om der går tre, seks eller ni år, før vi har et totalforbud. Og så snart, vi skal lave rygelovgivning, er det fuldt af kompromiser. Dem kan man altid rejse kritik af, men rygeloven er noget af det bedste, der er sket for den danske folkesundhed i mange år«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her