Nu har fødevareminister Hans Christian Schmidt stillet sig positiv til, at landmændene næste år kan bruge brak-arealet til afgrøder, der for eksempel kan bruges til biobrændstof.
Det frigør to hundrede tusind hektar jord til landbruget på et tidspunkt, hvor priserne på brændstof-egnede afgrøder som korn, raps og majs stiger betragteligt på verdensmarkedet, skriver dr.dk.




























