Ny integrationsordfører fortsætter S-kurs

Sophie Hæstorp Andersen er ikke kommet for at ændre de store linjer i socialdemokraternes integrationspolitik.
Sophie Hæstorp Andersen er ikke kommet for at ændre de store linjer i socialdemokraternes integrationspolitik.
Lyt til artiklen

Socialdemokratiets udlændingepolitik skal tegnes af en ung profil. Sophie Hæstorp Andersen har netop overtaget posten som integrationsordfører i Socialdemokratiet. Hun vil fortsætte den kurs Socialdemokratiet har kørt de sidste seks år som oppositionsparti. Er der noget, der skal laves om i Socialdemokratiets udlændingepolitik? »Nej ikke i første omgang. Vi skal hele tiden udvikle vores politik. Men jeg er ikke kommet for at ændre de store linje«, siger Sophie Hæstorp Andersen. Går ind for stram kurs Socialdemokratiet fortsætter sit spor, hvor de lægger sig tæt op ad regeringens og Dansk Folkeparties udlændinge politik. »Vi er enige i mange af de stramninger, der har været på udlændingeområdet. Men vi er ikke enige i, at man skal placere flygtninge og indvandrer på den lave starthjælpen. Vi tror ikke på, at hvis folk bare er fattige nok, så skal de nok finde et arbejde og tage en uddannelse«, siger Sophie Hæstorp Andersen, der har overtaget ordførerskabet fra Lotte Bundsgaard (S), der ikke genopstiller til næste valg. Tolkningen af regler skal være mindre stram Socialdemokratiet er meget utilfredse med, at reglerne på indvandrerområdet bliver tolket for hårdt. »Det er ikke altid reglerne der er så stramme, men de bliver tolket strammere end de er«, siger hun og påpeger, at hun ikke er imponeret af regeringens integrationsarbejde: »Det er utroligt, at vi efter seks år med historisk lav ledighed og begrænset indvandring, at der stadigvæk er så markant arbejdsledighed bl.a. indvandrer«, siger Sophie Hæstorp Andersen. Forskellen er derHvad er de største forskelle på Socialdemokratiet og VKOs udlændingepolitik? »På asylområdet, mener vi, at folk skal have lov til at arbejde, mens de venter på, at deres sag bliver afgjort, og at starthjælpen er for lav. På integrationsområdet skal der laves en ordentlig satsning, med bl.a. lokalt forankrede projekter«, siger Sophie Hæstorp Andersen. Der er flere nye ordførerskaber. Udover at Socialdemokratiet har fået ny integrationsordfører, så bliver Lise von Seelen ny ordfører i stedet for Ole Stavad på kommunalområdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her