Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har fremlagt partiets omfattende velfærdsudspil, hvis overordnede budskab er at vise vælgerne, at partiet helhjertet satser på at udvikle den offentlige sektor modsat den nuværende regering. S-udspillet kommer fem dage efter, at Anders Fogh Rasmussen (V) både har lovet mere velfærd og skattelettelser til de laveste indkomster.
Men frem for at give skattelettelser i milliardklassen, vil Socialdemokraterne i stedet investere massivt i den offentlige sektor på fem hovedområder, lyder budskabet fra S-formanden: Sundhed, børn, ældre, folkeskole og socialt udsatte.



























