På det værdipolitiske er Det Radikale Venstre enige med Socialdemokraternes velfærdsudspil. Men de radikales politisk- og økonomisk ordfører mener, der er to hovedproblemer: For det første, at man grundlæggende ikke beskæftiger sig med, hvor hænderne skal komme fra.
For det andet, at man centralt vil bestemme, hvordan de flere penge skal bruges ude i kommunerne. »Det, der kommer mest bag på mig, er, at man reelt ikke har forholdt sig til, hvor arbejdskraften skal komme fra«, siger Johs. Poulsen (R), der mener, det er nødvendigt og en god ide at give skattelettelser på arbejde for at motivere flere til at arbejde mere. Drop kommunalpolitik fra Borgen Det radikale kritiserer socialdemokraterne for at lave for detaljerede og konkrete beskrivelser af, hvad ekstra penge i det offentlige skal bruges til. »I stedet for at sige, at der skal være dobbelt så mange kvadratmeter per barn i institutionerne. Så kunne man lige så godt sige, vi har nogle penge til rådighed, hvordan vil I bruge dem«, siger Johs. Poulsen, der er enig i, at mange af de enkelte forslag, der vækker sympati. »Sund kost er interessant at beskæftige sig med. Men lad kommunerne prioritere, hvad de vil bruge pengene til. Og lad os diskutere økonomi på Christiansborg og lade kommunerne udfylde rammerne«, siger Johs. Poulsen. Godt at S vil af med bureaukratiHvad ser du som det nye i Socialdemokratiets udspil? »Det er reelt nye toner fra deres side, at de lægger op til en afbureaukratisering af den offentlige sektor, og det er positivt«, siger Johs Poulsen, der glæder sig over Socialdemokratiets grundlæggende værdier og holdningen til den offentlige sektor. Og at Socialdemokratiet lægger op til en god indholdsmæssig diskussion af den offentlige sektor.




























