Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte er rasende på juraprofessor Lars Bo Langsted, og truer nu med et sagsanlæg.
Brixtofte føler sig krænket over, at Langsted har sagt til Ritzau og flere andre medier, at han forventer, at Højesteret ligesom både byretten og landsretten vil dømme Brixtofte skyldig i mandatsvig i den såkaldte sponsorsag.



























