»Vi bliver nødt til at have finansministerens forklaring på sammenhængen mellem de serviceløfter, der er givet til borgerne, og den økonomiske aftale, der er lavet«. Det skriver Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, i en pressemeddelelse i dag.
Han vil kalde Thor Pedersen i samråd om kommunernes haltende økonomi. I går kunne politiken.dk fortælle om en rundspørge fra Kommunernes Landsforening (KL), der viste, at landets kommuner planlægger skattestigninger for mindst halvanden milliard kroner i 2008. På et møde for alle landets borgmestre i dag fremlagde KL et nyere tal, der nu er oppe på 1,9 milliarder kroner. Overskrider aftale Tallet giver sure miner hos regeringspartierne. I kommuneaftalen fra juni måned mellem regeringen og kommunerne står der nemlig, at kommunerne højst må lade skatterne stige for 750 millioner kroner næste år.




























