Adskillige gæster til en gigantisk forlovelsesfest i Frederikssund kom i livsfare, da to uindbudte gæster begyndte at skyde hen over hovedet på dem.
Dramaet udspillede sig foran Frederikssund Hallen, hvor omkring 200 mennesker var samlet til fest. De to uindbudte gæsters ankomst udløste tumult uden for hallen, hvor mange gæster så til.




























