Alt fra verdensudstilling til idrætsbegivenheder

Lyt til artiklen

Der er penge til alt fra klimaet og verdensudstillingen i 2010 til terrorsikring af danske repræsentationer i udlandet og en styrket fødevarekontrol. I alt mere end ti milliarder kroner til ’Større initiativer’, som skal kanaliseres ud af statskassen i 2008 til alverdens formål. Ser man nærmere på tallene er der dog fire punkter, som tager en stor portion af pengene. En pulje til forbedret kvalitet af den offentlig sektor snupper 1,6 mia. kroner, sundhedsområdet får cirka 2,2 mia., der er 1,6 mia. til socialområdet – herunder børn og ældre – og så er der afsat 2 mia. til globalisering. I alt små otte af de ti milliarder, som alt sammen er penge, som regeringen har lovet tidligere i forbindelse med diverse reformer. Ikke mange overraskelser Derfor er der heller ikke mange overraskelser i dette års finanslov. Med regeringens nye fokus på klima- og miljø var det ventet, at området ville få penge – i runde tal en lille milliard til alt fra en større klimaindsats til et genopretningsprojekt ved Åmosen på Sjælland. Som en direkte konsekvens af en af de sager, der fyldte en del i medierne i det forgangne år, og som kostede fødevareminister Lars Barfoed (K) hans job, er der afsat 66 millioner kroner til en styrket indsats på kontrollen på fødevarer.

Også et nyt landsdækkende kommunikationssystem til det samlede beredskab – det vil sige politi, ambulancer og brandvæsen – har været en mediesag, som nu bliver tilført 43 millioner kroner. Pulje til arrangementer På kultursiden har regeringen lovet penge til en pulje, som skal skaffe større idrætsarrangementer til Danmark, som led i en satsning der muligvis på lang sigt skal føre til ansøgning om et OL i København. Puljen har fået 65 millioner. I forhold til fremtiden er der også afsat 75 millioner kroner til en forberedelse af Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i Kina i 2010, ligesom der skal bruges 26 millioner kroner på at terrorsikre danske repræsentationer i udlandet – det vil fortrinsvist sige danske ambassader. Og så er regeringen parat til at bruge 200 millioner kroner mere på ulandsbistand. Et område, som ventes at give problemer i forhold til Dansk Folkeparti, som mener, at Danmark allerede bruger nok på at hjælpe ulandene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her