Bredt budgetforlig i Region Hovedstaden

Lyt til artiklen

Det store talpuslespil for Region Hovedstadens budget for 2008 faldt på plads tirsdag.

Kun Enhedslisten står uden for forliget om, hvordan brikkerne skal lægges i det næsten 30 milliarder store budget. Spareforslaget på 85 millioner kroner er skåret ned til 55 millioner kroner med en formulering om, at personalebesparelser i patientbehandlingen uden modsvarende ændringer af opgaver skal undgås. Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen er tilfreds. » Det er godt, at vi på trods af de partipolitiske uenigheder kan finde sammen om regionens budget for næste år«, siger hun. Otte millioner til medicinske patienter Med budgetaftalen sættes der for alvor gang i regionens hospitalsplan. Der er afsat 116 millioner kroner til at starte implementeringen af hospitals- og psykiatriplanerne. Otte millioner kroner skal sikre bedre kvalitet og forhold for de medicinske patienter. Samtidig afsættes 11,2 millioner kroner til et bedre arbejdsmiljø og til programmer, der kan rekruttere og fastholde medarbejdere i en situation, hvor der er 1.500 ledige stillinger. Og 4,8 millioner kroner flyttes ud de enkelte hospitaler, så alle hospitalerne i regionen får egne midler til arbejdsmiljøeforbedringer. Sygefravær skal nedbringes Med i aftalen er også et mål om, at sygefraværet skal nedbringes med fem procent for at aflaste hospitalernes udgifter til overarbejde og vikarer. Partierne er desuden blevet enige om, at der igangsættes forsøg med 20 minutters drift på Frederiksværksbanen. Og at der afsættes en særlig pulje på 4 millioner kroner årligt til at betale for forventede merudgifter for skærpede miljøkrav til de regionale busser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her