Sidste år meldte hun sig ud af Socialdemokraterne. Nu er hun social- og ligestillingsminister i VK-regeringen og ser kampen for de liberale frihedsværdier som en »hovedopgave« i dagens Danmark.
»Jeg mener, at en hovedopgave i den tid, vi lever i, er at kæmpe for de liberale frihedsværdier. Det gælder ikke mindst kvinders vilkår og ligestilling«, sagde en storsmilende Karen Jespersen, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede hende som en del af ministerholdet på Amalienborg Slotsplads:




























