Jespersen: Sociale kløfter skal modarbejdes

Skiftedag i socialministeriet.
Skiftedag i socialministeriet.
Lyt til artiklen

I modsætning til Eva Kjer Hansen (V) mener Karen Jespersen (V) ikke, at social ulighed skaber dynamik i samfundet. »Nej, jeg mener, det er meget vigtigt, at man ikke har dybe sociale kløfter i et samfund«, siger Karen Jespersen.

»Når det er sagt, så vil der altid være forskel på, hvad man tjener. Det er vigtigt, at det også kan betale sig at arbejde. For det kan jo ikke nytte noget, at man har et system, hvor det ikke kan betale sig at arbejde«, uddyber den nyudnævnte socialminister. Karen Jespersen kan arbejde solen sort Tidligere socialminister Eva Kjer Hansen overleverede sit domæne til Karen Jespersen (V) ved at forære hende en fodbold. Bolden symboliserer VM i hjemløsefodbold og er underskrevet af det danske landsholds spillere. Socialministeriets departementschef Thomas Børner havde kun lovord tilovers både for den afgående og den kommende socialminister, som han kender fra tidligere samarbejde i samme ministerium: »Og Karen, vi ved, du var meget stærkt engageret dengang, og at du kan arbejde solen sort«, lød velkomsten fra Thomas Børner. De ansatte skal lære at sige ’rødstrømpe’ Eva Kjer Hansen fortalte, at der var mange nye ord, der var svære at forstå, da hun kom til i Socialministeriet. Men at det med den nye socialminister nok nærmere er medarbejderne, der skal have udvidet ordforrådet: »Maske er det huset, der skal lære at sige ’rødstrømpe’ nu«, vurderede Eva Kjer Hansen til stor latter for de kransekagespisende og champagne drikkende medarbejdere. De psykisk syge skal opprioriteres Det var nu ikke ligestilling, Karen Jespersen talte om først, men derimod de psykisk syge mennesker, der skal højt op på prioriteringslisten: »Noget af det vigtigste, der skal blive på dagsordenen er de psykisk syge. For man ved, at det her er en af de allermest udsatte grupper. Jeg har besøgt flere på det seneste, og der er stadigvæk et stort behov for at gøre noget, for at de og deres pårørende skal føle sig trykke«. Karen roser Eva Eva Kjer Hansen fik en bog om dansk mad i gave af Karen Jespersen og rosende ord med på vejen til Fødevareministeriet. »Gang, på gang, på gang har jeg tænkt, hold da op, hvor er det et godt initiativ, hvor er det bare rigtigt. De løsninger, du har valgt, har handlet om at give mennesker ressourcer til at blive bedre til selv at takle deres tilværelse. Mennesker der er afhængige af offentlig hjælp og som har store sociale problemer, kan mange ting selv, men de mangler en håndsrækning. Og det har dine initiativer været strålende eksempler på«, sagde Karen Jespersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her