Det danske spillemonopol er i strid med EU’s regler for det indre marked. Det mener EU-kommissionen, der nu giver Skatteministeriet en sidste advarsel, før sagen vil blive ført til EF-domstolen. Diskriminerende spillelovgivning »Det her handler ikke om, at kommissionen vil bekæmpe landenes spillemonopoler. Medlemslandene må jo godt have en spillepolitik, men den må ikke være diskriminerende og ude af proportioner med de almene hensyn«, siger Oliver Drewes, talsmand for EU-kommissionen. Danske Spil har gamblingmonopol i Danmark, og for europæiske spiludbydere er det derfor ikke tilladt at drive forretning i Danmark. Spillelovgivningen i strid med virksomheders frie etableringsret inden for unionen – med mindre staten kan dokumentere, at monopolet har til formål at beskytte almene hensyn, herunder at begrænse udbredelsen af spil og ludomani. Kommissionens advarsel er den tredje og sidste inden en retssag ved EF-domstolen. Skatteministeriet skal svare inden to måneder, og hvis ikke begrundelsen eller eventuelt nye retlige skridt er tilfredsstillende, vil det føre til en retssag. Begrænser ludomani De danske argumenter er, at monopolet netop begrænser spil, ludomani, øger forbrugerbeskyttelsen og forhindrer kriminalitet i form af eksempelvis hvidvaskning af penge. Men kommissionen mener, argumenterne er tomme: »De eksisterende nationale operatører kan ikke anskues som nonprofit operatører, fordi de er underlagt strikse målsætninger om indtjening og samtidig markedsfører deres forskellige spilleaktiviteter«, lyder det i begrundelsen. Ophøjet ro i Skatteministeriet Efter hver advarsel har Skatteministeriet formuleret et svar, som kommissionen har fundet utilstrækkeligt. Alligevel vækker kommissionens sabelraslen ikke bekymring i ministeriet. »Hvis det kommer til en sag ved domstolen, er vi fortrøstningsfulde. Vi mener at have en god sag, og vores optimisme er blevet yderligere bestyrket af dommen i landsretten«, siger kontorchef i Skatteministeriet Lars Henry Nielsen til politiken.dk. Dermed henviser han til afgørelsen i den såkaldt Ladbrokes-sag i Østre Landsret i november. Her kæmpede det britiske spilleselskab Ladbrokes for at få åbnet det danske marked netop med henvisning til EU-rettens ordlyd om et frit indre marked. Skatteministeriet blev frifundet, og Ladbrokes har nu anket sagen ved Højesteret. Men Højesteret vil i givet fald blive overtrumfet af EF-domstolen, og derfor er det ikke usandsynligt, at Højesteret vil afvente dommen fra Luxembourg. Det kan tage flere år. Professor: Danmark vil tabe retssag Juraprofessor ved Syddansk Universitet Søren Friis-Hansen vurderer, at Danmark vil tabe sagen ved EF-domstolen. Han begrunder sin spådom med, at et spillemonopol ifølge EU-retten skal have et beviseligt formål med at hindre menneskers adgang til at spille. »Da Folketinget i 2003 vedtog de nuværende regler, blev ordet »ludomani« ikke nævnt en eneste gang i de politiske ordføreres taler. Til gengæld var alle enige om, at formålet med monopolet er at forhindre, at udenlandske konkurrenter æder af Danske Spils markedsandel. Og et sådant hensyn er klart ulovligt«, siger Søren Friis Hansen til Ritzau. Omkring 1,6 milliarder af statskassens indtjente kroner fra Dansk Spil fordeles til foreningslivet i Danmark via de såkaldte tipsmidler. I alt havner 2,5 milliarder årlige kroner fra afgifter på spil i statskassen. Udover Danmark har også Finland og Ungarn fået den skrappe advarsel fra kommissionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























