EU’s helt eget oscarshow løb af stablen tirsdag ved en storslået gallamiddag i Bruxelles.
Og fremstående europæiske borgere var mødt op i deres stiveste puds, for at overvære overrækkelsen af de stjerneformede priser. Danskere til tops i EU Danmark udmærkede sig ved at have hele to vindere blandt de nominerede. Janus Friis, den ene del af holdet bag internet-succesen Skype, fik prisen som årets forretningsmand. Årets europæiske journalist blev danskeren Nils Mulvad, direktør i center for analytisk journalistik, DICAR. Han fik prisen som årets journalist for sit store arbejde for at få den danske regering til at melde klart ud om sin holdning til EU’s landbrugsstøtte. Europas førstemand Formanden for EU-kommissionen José Manuel Barroso vandt førstepræmien som årets europæer.




























