Tyrkiet skal oppe sig, hvis det skal gøre sig håb om at komme med i EU. »Tyrkiet er i gang med at skabe meget store vanskeligheder for sig selv«, lyder den markante advarsel fra statsministeren. Udmeldingen kommer dagen før EU-kommissionens store rapport om Tyrkiet, som skal danne grundlag for de videre forhandlinger. Og allerede nu understreger Fogh, at Tyrkiet ikke skal regne med at blive medlem, blot fordi EU forhandler med landet: Cypern-problem står i vejen »Der er givet Tyrkiet en chance for, at de kan – for at sige det rent ud – tilpasse sig de krav, som EU må stille til et land, der ønsker at være medlem«, siger Fogh. Det er især Tyrkiets manglende anerkendelse af EU-medlemmet Cypern, den græsk-tyrkiske delte ø, som bekymrer statsministeren. Europaparlamentariker udtrykker skepsis »Der må vi desværre konstatere, at den vilje har Tyrkiet på nuværende tidspunkt ikke til fulde vist. Og det er grunden til, at der er vanskeligheder i forhandlingerne«, siger statsministeren. Udmeldingen kom på statsministerens ugentlige pressemøde i statsministeriet. Den faldt efter, at Venstres europaparlamentariker Karin Riis Jørgensen for første gang har stillet sig tvivlende over for et tyrkisk medlemskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























