»EU-Kommissionen er ineffektiv, uduelig og korrupt«. Så hård er dommen fra Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt.
Messerschmidts dom kommer efter, at Revisionsretten for 12. gang må offentliggøre en rapport, der er stærkt kritisk over for kommissionens forvaltning af EU’s midler. »Det er under al kritik, at kommissionen ikke kan levere et regnskab, der kan godkendes af Revisionsretten«, siger Morten Messerschmidt.




























