EU's unge skal dyrke mere sikker sex

Ifølge rapporten har Danmarks unge et afslappet forhold til sex.
Ifølge rapporten har Danmarks unge et afslappet forhold til sex.
Lyt til artiklen

Danmarks unge hopper tidligt i kanen med hinanden. Heldigvis er de samtidig gode til at huske præventionen.

Men sådan er det langtfra i alle EU-lande - og det skal ændres. Det mener WHO og en række andre sundhedsorganisationer, der har givet EU en række gode råd til, hvordan forskellene kan udlignes. Løsningen skal være information og uddannelse. Ligesom alle unionens unge skal have adgang til prævention og behandling i tilfælde af kønssygdomme eller uønsket graviditet. Spanierne husker gummiet De store forskelle landene imellem er tydelige at se i rapporten, der ligger til baggrund for rådene. Eksempelvis er Spaniens unge bedst til at beskytte sig, når de har sex. Der bruger hele 89 procent af de 15-årige kondom. Sådan er det ikke i Belgien, hvor kun 59 procent af de 15-årige piger gider finde kondomet frem. Og tendensen til at lade gummiet ligge er størst i de ikkekatolske lande. I Danmark bruger 79 procent af pigerne og 84 procent af drengene beskyttelse. »Unge mennesker er EU-landenes fremtid, og derfor kan det også kun være i lovgivernes interesse at sikre, at de unge kan være sunde og aktive borgere. Gode rettigheder på det seksuelle og reproduktive område giver dem billedet af, at seksualitet er en positiv ting og ikke noget, de skal frygte«, siger Vicky Claeys fra organisationen IPPF, der blandt andet står bag rapporten. Danske unge synes, sex er fint Når en del af grundlaget for de unges sunde forhold til sex skal være information, halter mange af unionslandene bagefter. For i flere lande er seksualundervisning ikke noget, der er på skoleskemaet. Sådan er det blandt andet i Bulgarien, Italien, Polen og Spanien. Til sammenligning får 96 procent af alle danske unge seksualundervisning i løbet af deres skoletid. Og ifølge rapporten har Danmarks unge et afslappet forhold til sex. I Polen kan det især være svært for de unge at få informationer om prævention og kønssygdomme, fordi den romerskkatolske kirke sidder tungt på normerne. Samme problem er der i Spanien, hvor den katolske kirke præger befolkningens holdning til sex og får myter til at vokse frem. Bedre bliver det heller ikke af den manglende seksualundervisning, eller at landets regering ingen politik har på området, understreger rapporten. For mange teenagegraviditeter Imens stiger antallet af seksuelt overførte sygdomme i flere europæiske lande, og antallet af uønskede graviditeter er stadig er alt for højt. Og de unge begynder deres seksuelle liv tidligt. I Danmark gennemsnitlig ved 16,5-års alderen. Yngst er i de i Tyskland, hvor de går i gang med lagengymnastikken som 16,2-årige, og ældst er de i Slovakiet, hvor de venter, til de er 18 år. Bag rapporten står IPPF European Network, Lund Universitet og WHO. Læs hele rapporten her

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her