Efter i månedsvis kun at have talt til hinanden gennem udmeldinger i pressen mødes Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), og repræsentanter fra Ungdomshuset på Københavns Rådhus.
Efter lørdagens G13-aktion, hvor tusindvis af unge uden brug af vold forsøgte at tilkæmpe sig et nyt hus, indbød overborgmesteren de unge til en snak om, hvordan der kan findes en løsning på at finde en bygning i byen, hvor de unge kan holde til.



























