En belgisk cykelturist fik sig noget af et ferieminde, da han i eftermiddag tog turen over Storebælt.
I Nyborg kørte han op på lavbroen, og pludseligt så politiet på dets overvågningskameraer manden komme cyklende rask af sted med flag på sin anhænger. En patruljevogn fra Fyn blev sendt efter manden, men han nåede helt frem til betalingsanlægget ved Korsør, før politiet fik fat i ham, oplyser Fyns Politi.



























