Danmarks første bølgeenergianlæg kommer formentlig til at ligge i Wales.
Anlægget, der kan levere strøm til 3.000 hjem, bliver nemlig støttet med 55 millioner kroner fra den walisiske regering. Det danske firma Wavedragon ville ellers helst have opført anlægget i Danmark. Men da VK-regeringen kom til i 2001, stoppede den støtten til projekter for vedvarende energi. Danmark overhales indenom Dermed har Danmark mistet afgørende år og ekspertise i forsøget på at komme først med en teknologi, der både kan mindske global opvarmning og skaffe eksportkroner til landet. Nu bliver de første fuldskalaanlæg bygget i andre lande som Skotland, England og Portugal – og altså ved St. Ann’s Head i Wales, når de sidste investorer er i hus. »De andre lande er ved at overhale os indenom«, siger Hans Christian Sørensen, bestyrelsesformand i Wavedragon. Viden er gået tabt Wavedragon var det ene af bare to bølgeenergiselskaber, der overlevede VK-regeringens grønthøster.



























